Koncern Digitalisering som arbejdsplads
Vi tager dig i hånden
Først og fremmest tror vi på en god start. Derfor tilbyder vi nye medarbejdere et struktureret introduktionsforløb og en buddy i de første måneder af din ansættelse. Buddyen er en erfaren kollega, der tager dig under sine vinger og deler ud af sine erfaringer og viden om os. På den måde tror vi på, at alle nye medarbejdere i Koncern Digitalisering bliver taget godt imod og hurtigt kommer om bord.
Hos os får du..
.. alt andet end stilstand. Vi vægter et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for at indfri dine ambitioner og styrke dine kompetencer. Vi holder os løbende ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.
Vi tror på, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift. Derfor har vi en række initiativer, der skal medvirke til at gøre Koncern Digitalisering til en attraktiv arbejdsplads. Du kan fx roligt regne med at blive tilbudt forskellige former for interne og eksterne kurser.
Talentudvikling
I Koncern Digitalisering ser vi udvikling som en investering i fremtiden, der samtidig skal understøtte vores mål om at være en attraktiv arbejdsplads for vores nuværende og kommende medarbejdere. Derfor har vi skræddersyet et toårigt tværorganisatorisk udviklingsforløb, kaldet KD Excellence.
Programmet er for udvalgte medarbejdere, og skal være med til at tiltrække, udvikle og motivere dygtige medarbejdere gennem et accelereret udviklingsforløb.
Udviklingsprogrammet indeholder blandt andet:
- Et individuelt fagligt spor (udvikling indenfor eget speciale) og et tværgående spor
- En mentorordning, hvor deltager matches med en erfaren mentor fra Koncern Digitalisering
- En skræddersyet udviklingsplan, hvor der er løbende fokus på deltagernes faglige og personlige udvikling
- En udvidet personlighedsprofil, der understøtter den personlige udvikling
- Et tværgående forløb med rig mulighed for at danne netværk på tværs af Koncern Digitalisering og regionen
- En øget forståelse for Koncern Digitalisering gennem fire moduler på hvert et halvt år
En mangfoldig arbejdsplads
Vores medarbejdere i Koncern Digitalisering har mange forskellige uddannelsesbaggrunde, erfaringer og kompetencer med i bagagen. Hos os har vi alt fra sekretærer, ingeniører, driftsteknikere til jurister, økonomer og supportere ansat. Vejen til Koncern Digitalisering er ikke nødvendigvis en it-uddannelse. Vi har brug for vidt forskellige faglige profiler. Det skaber en faglig spændende og dynamisk kultur med gode netværks- og udviklingsmuligheder.
Vi lægger vægt på at være gode kolleger, der er åbne over for forskelligheder og forandringer. Derfor er hverdagen i Koncern Digitalisering præget af sammenhold og god stemning. Det skal nemlig være sjovt at gå på arbejde.
Er du interesseret i et job hos os?
Vil du være med til at skabe værdi for Region Sjællands medarbejdere, patienter og borgere? Vil du have et arbejde med faglige udfordringer og er du tilhænger af gode kolleger?
Kontakt
Adresse
Ring til os
Kl. 07:00 - 15:30
Fredag:
Kl. 07:30 - 15:00
Koncern Digitalisering
Skriv til os
Øvrig information
Medarbejdere kan kontakte ServiceDesk via ikonet IT-Serviceportal på skrivebordet.
Opdateret tirsdag den 30. apr. 2024